Sæson for Østers

Traditionelt spises østers i hovedsagen efterår, vinter og tidligt forår. Det er den rigtige østerssæson. Om sommeren bliver havet for varmt og østersene risikerer at blive inficeret med giftige alger. Samtidigt er sommeren den periode, hvor østersene lægger æg. Og æglægningen kan føre til at østersene bliver hvide og mælkede. Er østersen mælket forsvinder dens metaliske og friske smag og den får i stedet et mere vammelt udtryk.   

 

Huskereglen er, at man kun spiser østers i de måneder, hvori der indgår et 'r'. Altså ikke i maj, juni, juli og august, men gerne i januar, februar, marts, april ... september, oktober, november og december.

 

Tendensen er dog, at man i stigende omfang også kan spise østers om sommeren. Mange østersproducenter har deres østers gående i basiner, der sikrer at de bliver renset og afgiftet, selv hvis de skulle have været i kontakt med giftige alger.

 

Samtidigt produceres der i tiltagende grad østers som ikke er frugtbare og som derfor ikke lægger æg. Målet med at skabe ikke-frugtbare østers er netop at undgå østerens mælkede karakter. Derigennem prøver østersproducenterne at gøre østers til en spise, der kan indtages både i måneder med og uden 'r', altså hele året.

 

Limfjordsøsters kan man dog ikke få om sommeren. De høstes sædvanligvis kun i 'r' månederne. Limfjordsøsters vokser nemlig vildt i Limfjorden og er derfor udsat for alger og andre bakterier, der kan føre til at de bliver giftige. Vandet skal være koldt før Limfjordsøstersen kan høstes uden det giver risiko for forgiftning.

 

Og så skal man lige huske, at kommer man til Australien - som også er et stort østersland - så gælder reglen ikke. Her er vinter som bekendt sommer og sommer som bekendt vinter.

 

Østers brands - Gillardeau, Perle Blanche og Venø

Østers klassifikationer - 'Fine de claire', 'Label Rouge'

Østers størrelse

 

 

 

 

 

 

 

 

Britiske østers serveret på Bentley's Oyster Bar & Grill, 11-15 Swallow Street, London.