Østers i New York

Østers i New York - Grand Central Terminal Oyster Bar

Den mest legendariske østersbar i verden er formentlig østersbaren på Grand Central Terminal i New York.

Grand Central Terminal er en af de store togstationer i New York og er berømt for sine flotte former og fantastiske rum. I underetagen er der foodhalls med mange forskellige former for fastfood.

Der er også en østersbar - Grand Central Oyster bar. Både lokalerne med de hvælvede lofter og østersudvalget gør stedet til et slaraffenland for enhver østersspiser.

østers

Udvalget af østers er meget stort og det er naturligvis særligt østers fra de amerikanske kyster (både Øst- og Vest-kysten) som dominerer.

USA's østkyst er fyldt med steder hvor der vokser østers, både vilde og farmede østers. Nogle af østersstaterne nord for New York er for eksempel Maine, Massachussets eller Rhode Island. En af producenterne i Maine er Pemaquid Oyster Company. En af producenterne i Rhode Island er Watch Hill Oyster.

På den amerikanske vestkyst er Washington state, der ligger op mod Canada, et af de steder hvor der for alvor laves østers. Sunset Beach er en østerstyperne fra Washington State som fås på Grand Central Oyster Bar. Udvalget af østers er dog bemærkelsesværdigt og det er ikke usædvanligt at der kan vælges mellem tyve eller tredive forskellige østers og østersbrands.

Menukortet udskiftes hver dag, så man hele tiden er ajour med de østers, der kan købes netop den dag, man er på besøg.

o

 

Østers på Chelsea Market - Lobster Place, Raw Bar

Østers fås mange steder i New York. I 1800-tallet lå verdens største østersbanker i omkring New York og det har præget byen. Østers spises mange steder. Chelsea Market er et af de nyere steder hvor der serveres østers.

Chelsea Market er en nyere 'shopping- og urban food Hall' sted i bydelen Chelsea. Det er lavet i en tidligere fabriksbygning og her ligger blandt andet Lobster Place, der sælger østers i store mængder i sin 'Raw Bar'.

Udvalget af forskellige østers er ikke på niveau med Grand Central Stations Oyster Bar, men det både smager og ser godt ud. Det ligger på 9. Avenue, mellem 15. og 16. gade.

 

østers chelsea market lobster place

Lobster Place - Raw Bar, Chelsea Market, New York


Østers i Paris

Østers i Paris med Hemingway

"Mens jeg spiste mine østers med den stærke smag af hav og den stærke metalistiske bismag, som den kolde hvidvin skyllede bort, så der kun var havsmagen og det kraftige slim tilbage, og mens jeg sluprede den kolde væske af skal efter skal og skyllede også den ned med vinens skarpe smag, ebbede min  fornemmelse af tomhed ud, og jeg begyndte at føle mig lykkelig og lægge planer" (Ernest Hemingway i 'Der er ingen ende på Paris'). 

Paris er ikke kun byernes by. Det er også byen, hvor der spises østers, som Hemingway beskriver det. Østers i store mængder og østers på mange måder.

Østers med citron eller østers med vinaigrette og skalotteløg er dog de dominerende måder at spise østers på i byernes by. Det er der en simpel grund til. Det er de fordi, det er den bedste måde at indtage østers på.

Paris er formentlig den by i verden, hvor østersspisningen er mest udbredt. Der er ikke den fiskehandler som ikke har et stor udbud af østers. Det er en af de faste ting i repertoiret. Og mængden af restauranter, der viser deres østers frem i flotte montrer er også bemærkelsesværdigt. 


Et godt sted at spise sine østers i Paris er på fiskebaren Huguette - Bistro de la mer i Saint-Germain-des-Prés området i Paris. Det er som så mange andre steder i Paris præget af turister fra nær og fjern, men kvaliteten er rigtig god. Og ud over en fiskerestaurant har stedet sin egen østersbar.

 

 

Ikke langt fra østersbaren på Huguette ligger der en anden parisisk cafe, hvor man også kan indtage østers. Her er udvalget ikke så stort, men østersene - der er af Gillardeau typen - er også gode her. Det er  den berømte cafe  'Les Deux Magots', der ligger på Boulevard Saint-Germain. Cafeen var efter sigende stamsted for berømte forfattere og intellektuelle som Ernest Hemingway, Jean-Paul Satre og Simone de Beauvoir.  Men det er mange år siden. Nu dominerer turisterne og måske nogle enkelte håbefulde forfattere.

 


Bevæger man sig væk fra Boulevard Saint-Germain og over mod Montparnasse kvarteret er mulighederne for at spise østers også ganske gode. Boulevard Montparnasse har mange flotte og imponerende fiskerestauranter, der 'praler' med deres skalddyrsserveringer. Her fås 'Fruit de mer' serveringerne i mange afskygninger. Mulighederne for at få østers i alle varianter er dog også tilstede. En af restauranterne på Boulevard de Montparnasse er Le Bar a Huitres, der som navnet antyder i høj grad gør sig i østers. Her findes en stor variation af franske østers og menukortet lader en vælge mellem omkring 15 forskellige østers fra diverse franske østers producenter. En af de østers der kan vælges er 'L'huitre extra-terrestre Cadoret' fra østers-producenten Jacques Cardoret. Den går under betegnelsen verdens største østers og kan veje op til et kilo. Velbekomme. 12 Euro er prisen per styk.

En anden berømt restaurant på Boulevard de Montparnasse er La Coupole, som er et af Paris' største Brasserier. Her er udvalget af østers også stort, omend ikke helt så stort som på Le Bar a Huitres. Og udover østers kan man også nyde selve Brasseriet med dets art nuveau indretning. Der er tale om en perle. 

 

Les Bar a Huitres - Boulevard Montparnasse